Menu

Blue Water Arena danner rammen om første hjemmekamp i DS

image
16. august 2024 kl. 08:35

Søndag eftermiddag spiller klubbens DS-hold første hjemmekamp mod SfB/Oure, og i den anledning har vi valgt at flytte kampen til et af landets flotteste stadions, da kampen spilles på BWA.

Kampens modstander er nedrykker fra 3. division og må absolut regnes for at være en af de største kandidater til at vende retur til divisionsfodbolden. Holdet er kendt for at spille særdeles offensivt, med mange løbestærke og boldstærke spillere, og det bliver helt sikkert en kamp, hvor hjemmeholdet bliver udfordret på mange af spillets facetter.
SfB/Oure kom stærkt fra start i sæsonens første kamp, hvor de på hjemmebane vandt sikkert 3-1 over modstanderne fra B1913.

Hjemmeholdet vandt i en tæt og svær kamp på udebane over TPI, og kunne rejse hjem til det vestjyske med en 3-1 sejr. Derfor er der også tanket godt op på selvtillidskontoen frem mod den svære, første hjemmekamp.

 

Dørene til Blue Water Arena åbnes kl. 13.15, og der er gratis adgang på C-tribunen. Der vil være mulighed for at købe mad og drikke.

 

Vi håber selvfølgelig på massiv opbakning – og glæder os til en spændende kamp.

Luk