Menu

EfB Søger træner til klubbens tredjehold i U16

image
Foto: Jnet photography
24. juli 2024 kl. 15:22

I Esbjerg fB søger vi en ny træner til klubbens tredjehold i U16.

Som træner for klubbens U16.3 hold får du fornøjelsen af at arbejde med en gruppe af spillere, der har spillet mange år sammen, hvor det sociale er også i højsædet. Truppen træner 3 gange om ugen.

Vi søger en træner, der har erfaring med træning af ungdomshold, og som er vant til at samarbejde med andre trænere for at skabe de bedste vilkår for et godt træningsmiljø. Det er en fordel, hvis du har en uddannelse gennem DBU, eller selv har spillet fodbold på et godt niveau. Du skal selvfølgelig være optaget af det fodboldfaglige, men det er vigtigt, at du også har kvaliteter i omklædningsrummet og er med til at dyrke det sociale liv omkring holdet og i klubben.

Udover at stå for planlægning og gennemførelse af træning og kampe, vil du også indgå i et spændende og udviklende samarbejde med mange andre dygtige trænere i klubben. Det stærke samarbejde med de øvrige trænere indebærer blandt andet, at vi ofte sparrer meget med hinanden om stort og småt.

Som et led i din ansættelse i EfB tilbyder klubben:

  • Tøjpakke
  • Mulighed for træneruddannelse og sparring med andre af klubbens dygtige trænere
  • Kort til Blue Water Arena
  • God reference på dit CV
  • Nye venskaber og et sundt og godt trænermiljø

Til gengæld forventer EfB:

  • En stabil træner, der vil være med til at udvikle EfBs mange dygtige U16 fodboldspillere
  • En træner, der har interesse i at indgå i et samarbejde med andre af klubbens trænere
  • En træner, der har lyst og energi til at gøre en indsats for klubben
  • En træner, der er frisk på nye udfordringer

Har du spørgsmål til det ovenstående eller har lyst til at mødes med klubbens repræsentant til en uforpligtende snak, så kontakt venligst Søren Hansen på mobilnummer 71778690 eller på mail.

Med venlig hilsen

Esbjerg fB

Amatør- og ungdomsafdelingen

Luk