Scandic Olympic Cup: Kom ud og se en masse fodbold
Scandic Olympic Cup venter lige rundt om hjørnet, hvor stævnets første kampe fløjtes i gang onsdag aften. Stævnet strækker sig over tre dage og har afsluttende kampe fredag, hvor vinderne skal kåres. Der spilles både kampe på anlægget omkring EfB's klubhus på Gl. Vardevej og banerne ved Veldtofte Idrætspark.
I påsken er der rig mulighed for at opleve en masse god fodbold i Esbjerg, når Scandic Olympic Cup afvikles i dagene fra onsdag d. 5. april til fredag d. 7. april.
Fodboldspillere i aldersgrupperne fra U10-U19 trækker således i deres klubtrøjer i løbet af EfB's stævne, og fløjten lyder for første gang onsdag aften - fredag aften spilles de sidste finaler i dette års udgave af Scandic Olympic Cup.
Tilskuere er mere end velkomne og kan forsyne sig med mad og drikke enten i EfB’s klubhus eller i caféen på Veldtofte Idrætspark.
Husk, I kan følge med i EfB's stævner på den nye hjemmeside: https://efbelitecup.dk/